5.000 horsensianere risikerer oversvømmelse
Allerede i dag oplever vi problemer med oversvømmelse i Horsens, men horsensianerne står i fremtiden til en gigantisk regning i milliardklassen til reparationer efter stormfloder.
I takt med, at klimakrisen tager til, stiger risikoen for stormfloder.
I Horsens kan borgerne stå med ødelæggelser til omkring 6,7 milliarder kroner.
Det skriver DR på baggrund af en ny rapport fra Danmarks Tekniske Universitet og Kommunernes Landsforening.
"Det er altafgørende, at vi får sikret Horsensianerne mod ødelæggelserne"
DR skriver også, at næsten 5.000 horsensianere risikerer at få oversvømmet deres ejendom, hvis byen ikke sikres.
Det kan vi ikke sidde overhørig, og derfor vil vi Socialdemokrater i forbindelse med Ringvej Syd bygge dæmninger, som skal beskytte Horsens by mod stormflod og oversvømmelse.
Dæmningerne skal dække Dagnæs Bæk og Bygholm Å udløbene til Horsens Fjord.
Det er altafgørende, at vi får sikret Horsensianerne mod ødelæggelserne. Derfor stemmer vi for anlæg af omfartsvej og dæmninger i juni, når sagen behandles i byrådet.
Klimakrisen er ikke noget, vi kan ignorere – og den mærkes allerede her hos os i dag. Derfor tager vi socialdemokrater ansvar, sætter handling bag ordene og stemmer for Ringvej Syd med dæmning. Dæmningerne er byens værn mod fremtidens oversvømmelser.


