Flere penge betyder flere hænder
Det er et kardinalpunkt for os socialdemokrater, at vi fik flere penge til velfærd - og det lykkedes. Pengene skal gå til flere hænder i vores institutioner.
Det var to glade forhandlere, Peter Sørensen og Andreas Boesen, efter de lukkede en ny bred budgetaftale der styrker kernevelfærden.
Flere penge betyder flere hænder til at løfte velfærden - de næste fire år styrker vi:
- Skoleområdet med 160 millioner kroner - herunder en pulje på 30 millioner kroner til udvikling på skolerne.
- Dagtilbuddene med 65 millioner kroner, som både bidrager til højere kvalitet og sikrer minimumsnormeringerne.
- Ældreområdet med 80 millioner kroner samt 18 millioner kroner til at der kommer flere ældre.
Ansvarlig økonomi er grundlag for velfærdsløft
Horsens Kommune er et andet sted end for 10 år siden. Socialdemokratiet har haft et stor fokus på at afvikle kommunens milliard gæld og det giver nye muligheder for at prioritere velfærden.
Bedre mobilitet og trygge skoleveje
Fremkommelighed, bærdygtighed og sikker trafik har været en prioritet for os socialdemokrater. Med aftalen forbedre trafikken og mobiliteten i hele kommunen. Derfor sætter vi penge af til cykelstier og vejprojekter i Trafikplan 2030 og Mobilitetsplan 2035. Samtidig er det en prioritet at gøre skolevejene tryggere for børn og forældre. Derfor afsættes der midler til at forbedre sikkerheden omkring skolerne, så flere børn kan gå eller cykle til skole i trygge omgivelser.
Investering i sundhed og et aktivt fritidsliv
Når Horsens vokser, vokser behovet for gode rammer til foreninger, idræt og fællesskab. Derfor er har vi arbejdet for at investere i idræts- og fritidsfaciliteter, så både børn, unge og voksne har plads til at dyrke sport og fællesskab tæt på, hvor de bor. Puljen til nye anlæg og faciliteter bliver forhøjet, så kommunen i endnu højere grad kan imødekomme det stigende behov og støtte det aktive fritidsliv.
Et klart valg for fremtidens velfærd
Vi socialdemokrater er gået på valg med et løfte om at styrke velfærden. Aftalen viser, at vi socialdemokrater har viljen til at investere i den velfærd, der binder vores lokalsamfund sammen – fra vuggestue til plejehjem.
Med aftalen tager vi ansvar for vores fælles fremtid – og skaber rammerne for et stærkt, grønt og trygt Horsens.




