Grundlovsdag er en af vores vigtigste mærkedage, hvor vi markerer og fejrer Danmarks Riges Grundlov. Det er dagen, hvor vi fejrer det danske demokratis fødselsdag – et demokrati, vi skal stå vagt om og passe rigtig godt på – et demokrati, der på mange måder er udfordret rundt omkring os – i både Europa og i USA. Demokratier på prøve Lige nu bliver vi konstant - og uden pauser - konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Krigen i Ukraine har nu varet i over tre år, og ikke meget tyder på, at Putin er indstillet på fred. En forfærdelig humanitær krise udspiller sig i Gaza-striben, hvor krigen også raser. I USA har præsident Trump nu regeret i knapt et halvt år, og også her er demokratiet i dén grad sat på prøve. Folk deporteres uden rettergang, dekreterne flyver om ørerne på amerikanerne og præsidenten indsætter dommere i domstolene, som adlyder hans mindste vink uden øje for forfatning og gældende lovgivning. Også her i vores egen del af verden er demokratiet udfordret – jeg behøver blot nævne Tyrkiet og Ungarn, så ved I alle, hvad jeg mener. Hvordan værner vi om demokratiet? Hvad kan vi som ganske lille nation så stille op – hvordan kan vi være med til at værne om og fremme demokratiet i Europa – ja i verden? Og hvordan kan vi være med til at garantere sikkerhed for alle i Europa. Her er netop vores medlemskab af EU af utrolig betydning. EU står værdimæssigt meget stærkt. EU er en kæmpe økonomi, som måler sig med de største økonomier i verden. Og EU udvikler sig nu også til at være en stor sikkerhedsmaskine, som skal skabe sikkerhed for os alle. EU har en stærk stemme – uanset om den skal hæves over for Putin i hans krig mod Ukraine - eller over for Trumps angreb på alle internationale aftaler og konventioner. Det gør, at vi her i Danmark kan føle os trygge i vores demokrati. Vi må aldrig tage demokrati for givet Det betyder dog ikke, at vi kan tage demokratiet for givet - for det kommer ikke af sig selv. Det er Tyskland et godt eksempel på. Da tyskerne i februar gik til valg, fik Alternative für Deutschland AfD over 20 procent af stemmerne. Dermed blev partiet landets næststørste. Kort tid efter valget, slog den tyske efterretningstjeneste fast, at AfD er en højreekstremistisk organisation, som truer den demokratiske orden i Tyskland. Det fortæller mig, at demokrati kræver ledelse fra dem, der vil demokratiet. Og det fortæller mig, at det kræver en ledelse, som forstår og lytter til strømninger og stemninger i befolkningen. Det samme gør sig også gældende her i Danmark. Vi hører ofte om dem og os – om dem, som færdes i salonerne i København og dem, som bor i det tyndt befolkede Vestjylland. Om et Danmark, som er ved at brække over. Selv om Danmark er et ganske lille land, så skal man lytte til bekymringerne og man skal også helst have et svar, som kan imødekomme bekymringerne. Et eksempel på sådanne bekymringer har vi jo et helt aktuelt eksempel på. I demokratier lytter man til befolkningen Pensionsalderen i Danmark er netop hævet til 70 år – og det er en høj pensionsalder – også efter min mening. Den stigende pensionsalder skaber reel bekymring hos mange danskere. Også her handler det om at lytte til strømninger og stemninger – og det er vigtigt at få taget diskussionen danskerne om det her problem. Det handler om at lytte og det handler om at turde træffe beslutninger. Og det kræver ledelse. Her vil gerne rette en stor tak til vores politikere på Christiansborg for generelt at have et godt samarbejde på tværs af partierne og for i mange svære situationer at udvise enorm stærk ledelse. Stærk ledelse og samarbejde fik for eksempel Danmark styrket ud af corona-pandemien – og et samarbejdende Christiansborg banede vejen for, at vi i dag står utrolig stærkt – også økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Det betyder, at der i Danmark er råd til at investere i velfærd, miljø og klima og meget andet – i modsætning til situationen i mange andre lande, som har svært ved at løse de aktuelle udfordringer. Vi har en robust økonomi, som giver mulighed for og plads til at tænke langsigtet. Og vi har heldigvis et stærkt og robust demokrati. Ledelse og samarbejde er vigtigt uanset, om man leder et land eller en kommune. Vi er som politikere folkevalgte og skal være ledere for alle. Og vi skal som ledere turde tage ansvar. Det er utrolig nemt at stille sig op og stille krav – og det er der mange, som gør – men det er samtidig også helt nødvendigt, at man har svarene på, hvordan man løser udfordringerne og opfylder ønsker og krav. Styrker kernevelfærden for ældre og børn Det handler om at tage ansvar, og det handler om at træffe beslutninger, som også definerer, hvordan vores borgere skal have det om to-tre-fire år. Det gør vi i Horsens Kommune. På hele vores ældreområde øger vi i de kommende år budgetterne betragteligt, så vi både tager højde for, at vi i vores kommune heldigvis bliver flere ældre. Samtidig vil vi øge servicen for vores ældre, vores handicappede og vores udsatte borgere. Vores ældre skal have den hjælp og den tryghed, de har behov for – det er den samfundskontrakt, der skal være. Det er derfor heller ikke alle ældre, som skal have det samme. Det skal aftales i dialog med den enkelte og pårørende og de faste teams, som er tilknyttet den ældre. For eksempel skal vores ældre efter min mening have rengøring efter individuelle behov – det handler om hygiejne, tryghed og livskvalitet, og vi er som mennesker selvfølgelig meget forskellige. Så alle skal ikke nødvendigvis have det samme. Det kræver ledelse og prioritering. Også på folkeskoleområdet øger vi budgetterne markant de kommende år. Så mange som overhovedet muligt af vores børn og unge skal være en del af fællesskabet, og det betyder også, at vores børn og unge med faglige og sociale udfordringer skal inkluderes – og ikke ekskluderes fra fællesskabet. Det kræver massive investeringer i blandt andet lærerkræfter og faciliteter. Men målet er, at alle børn og unge får de tilbud og det indhold, de har behov for. Det kræver ledelse og prioritering. Det samme gælder i vores børnehaver og vuggestuer. Vi øger budgetterne for at sikre flere hænder til vores mindste børn, og for sikre, at vores pædagoger hele tiden har de nødvendige kompetencer til at løfte opgaverne. Det skaber tryghed for børn og familier. Og det kræver ledelse og prioritering. De kommende generationer skal have en grøn klode Vi står også overfor en enorm opgave i forhold til at efterlade en klode i god og bæredygtig stand til de kommende generationer. Derfor står klimaet og klimasikring også højt på min dagsorden – som sammen med skovrejsning, der skal beskytte vores grundvand, nye naturområder, bæredygtigt byggeri og meget andet, skal være med til at sikre klodens overlevelse. Også her vil jeg gerne understrege, at vi når kun i mål, hvis vi som politikere viser mod og tager ejerskab på de løsninger, vi tror på, er de rigtige. Jeg ved selvfølgelig godt, at nogen mener, at pengene kunne bruges anderledes. Men det er her demokratiet bestemmer. Hvert fjerde år har borgerne mulighed for at stemme – og dermed også vise, om de er tilfredse med prioriteringerne eller hellere havde set, at pengene var gået til skattelettelser og alt mulig andet. Grundloven er hellig Det er demokrati – og det er det, grundloven taler om. Grundloven udstikker spillereglerne – og grundloven er hellig for mig. Ligesom det er helligt for mig, at vi som samfund tager vare på vores svageste borgere, at vi hjælper dem, der har behov for hjælp, at vi sikrer gode uddannelsesmuligheder for alle børn og unge, og at vi skaber arbejdspladser, så alle får mulighed for at forsørge sig selv og skabe et godt og meningsfyldt liv. Der SKAL være penge til de svagest stillede af vores borgere – og for mig er det fortsat et helt afgørende princip, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Danmark har et af verdens ældste demokratier – og det er blandt andet det, vi fejrer i dag. Men det er også et demokrati, vi skal værne om – for intet er givet - intet er, som det var. Grundloven er den lov, som giver os mulighed for at leve, som vi gør og som vi ønsker. Og som giver os mulighed for frit at samles. Der er intet over eller ved siden af Grundloven – den er vores øverste autoritet. Og Grundloven er ukrænkelig. Derfor fejrer vi den – hvert eneste år – og vi hylder og værdsætter, de muligheder, den giver os. Rigtig god Grundlovsdag til jer alle.
Ringvej Syd er et vejprojekt der skal lette bilkø og trafikstøj i boligområderne ved Sydbyens Bollervej og Bjerrevej. Projektet flytter flere tusinde biler til den nye omfartsvej. Samtidig skal der bygges to dæmninger der beskytter Horsens mod den tiltagende risiko for oversvømmelse ved stormflod. Vi har samlet en række spørgsmål og svar om projektet. 1. Hvorfor bliver vejen hævet og ikke nedgravet helt så meget som først foreslået? En ekstern rådgiver har senere i processen konstateret højtstående grundvand, som gør det nødvendigt at hæve vejen. En nedgravning vil skabe en barriere for grundvandet, hvilket ikke er lovligt ifølge EU’s vandramme- og habitatdirektiver. Desuden er Horsens Kommune forpligtet til at vælge den løsning der er mindst indgribende over for naturen. Det fremgår i både miljøret og planlovgivning - myndighederne skal bruge proportionalitetsprincippet: Når en myndighed skal vælge mellem flere mulige løsninger, skal man altid vælge den løsning, der opfylder formålet med mindst mulig indgriben i natur og omgivelser. Det gælder i særdeleshed ved tekniske anlæg som veje. Nedgraves vejen vil det være ulovlig og medføre en uacceptabel påvirkning af naturen. Ved at hæve vejen undgås det, at grundvandsstrømmen til Klokkedal Skov og Å afskæres. 2. Er der alternativer til Ringvej Syd? I løbet af processen er flere forskellige alternativer undersøgt. Alternativerne var ikke mulige grundet naturhensyn, og fordi de alternative veje ikke flytter nok trafik fra den hårdt trafikalt belastede Sydby. For eksempel var der et alternativt forslag om at lave en firesporet vej igennem Sydbyen. Den vil hver dag betyde mere end 20.000 bilers os og larm på Bjerrevej. Vejen vil også betyde, at 90 ejendomme helt eller delvist skal tvangsopkøbes. Samtidig placeres den enorme vej op af Dagsnæsskole, hvilket øger risikoen børnene i området. Nej tak. 3. Hvad med støj fra vejen? Der bygges en vold som skærmer naboerne til vejen fra trafikstøj. COWI’s miljøvurdering viser, at lyden fra trafikken ikke overskrider støjgrænsen for beboelse. Samtidig bliver der mindre larm på Bollervej og Bjerrevej. Volden på en meter betyder også, at lastbiler ikke kan ses fra naboerne på Hyrdetasken. 4. Hvad med naturen i området? En vej og dæmning vil altid have en betydning for det omkringliggende område, men projektet er udarbejdet med hensyn til naturen. I projektområdet er der hverken fredede områder og fredede arter. Der findes plads til faunapassager for blandt andet oddere ved Dagnæs Bæks udløb og Horsens Fjord, samt faunapassager til for eksempel flagermus imellem Boller Overskov og Kokkedal skov. Miljøvurderingen viser, at projektets ikke har betydning for dyrenes yngle- eller rastesteder. Samtidig viser vurderingen, at projektet øger tilgængeligheden til områdets rekreative aktiviteter, så flere mennesker kan få glæde af naturen. 5. Hvorfor er dæmningerne vigtige? I takt med, at klimakrisen tager til stiger risikoen for stormflod. Danmarks Tekniske Institut har fundet ud af, at horsensianerne er særligt udsatte og kan stå med en regning på 6,7 milliarder kroner i fremtiden for ødelæggelser i forbindelse med stormflod. Læs 5.000 horsensianere risikerer oversvømmelse Det er altafgørende, at vi får sikret Horsensianerne mod ødelæggelserne. Ingen dæmninger uden vejen. Derfor må Ringvej Syd gennemføres.
Op til det kommende kommunalvalg har Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og - som noget nyt - det Radikale Venstre i Horsens Kommune indgået valgforbund. Aftalen handler ikke om politiske forlig eller fælles programmer – men om at vælgernes stemmer får betydning uanset valgets udfald og, at partierne peger på det største parti som borgmesterbærende. Samtidig afspejler forbundet, at partierne deler en grundlæggende ambition om at styrke den kommunale velfærd. Pengene skal bruges til kernevelfærd Efter år med hårdt arbejde for at skabe en solid økonomi i kommunen og sikre velfærden er ambitionen for partierne at det økonomiske råderum skal investeres i kernevelfærden. Alle fire partier i valgforbundet ønsker at prioritere børns trivsel i daginstitutioner og folkeskoler, sikre gode forhold for ældre og mennesker med handicap, og løfte de grønne ambitioner – blandt andet med rent vand i Horsens Fjord. Selvom partierne naturligvis har forskellige mærkesager og politiske tilgange, er retningen fælles: Vi ønsker en kommune, hvor velfærd, grøn omstilling og lige muligheder for alle står øverst på dagsordenen. Valgforbundet handler kort sagt om samarbejde, tillid og fælles ansvar – og om at skabe et stærkt fundament for fremtidens Horsens Kommune.
Havmiljøet i Kattegat og Horsens Fjord er sårbart og udfordret. For at beskytte og forbedre havmiljøet, er der behov for indsatser på tværs af kommunegrænser. Horsens Byråd fortsætter et bredt østjysk samarbejde som forbedrer havmiljøet i havet omkring Horsens Fjord. Et næste skridt mod et sundere havmiljø er netop taget, efter Horsens Byråd har godkendt en ny fælles strategi for Havsamarbejdet mellem syv kommuner i Østjylland. Strategien sætter en fælles retning for, hvordan kommunerne i fællesskab vil forbedre havmiljøet i Kattegat og Horsens Fjord, blandt andet gennem fysisk genopretning af tabte levesteder, bedre viden om havets tilstand og tættere samarbejde med NGO’er og erhvervsliv. Stærke resultater i samarbejdets første år De første år af samarbejde har betydet indsatser som: Udvikling af konceptet "Guld og Grønne Tangskove" – har rejst 3 mio. kr. til ålegræs og stenrev Deltagelse i forskningsprojekter om sårbare arter og havområder Udpegning af det lokale naturområde Mejl Flak, som et strengt beskyttet havområde Sikring af midler til at reducere kvælstof i de østjyske havområder Udfasning af muslingefiskeri med skrab på vilde muslingebanker Den nye strategi styrker indsatsen Havet, fiskene og det samlede økosystem er under stort pres. Derfor er der behov for ekstra indsatser samtidig med, at der skal findes en bæredygtig måde at udnytte havets ressourcer på. Derfor peger den nye strategi på syv konkrete indsatsområder: Interessevaretagelse og rammer for brug af havet Indsamling af viden om havets tilstand og udvikling Kortlægning af de rekreative muligheder og begrænsninger Formidling af havets tilstand, projekterne og samarbejdet Samarbejde med NGO’er om forbedring af havmiljøet Ekstern finansiering af projekter Fysisk genoprettelse af tabte levesteder Næste skridt er udarbejdelse af en handle- og tidsplan for strategien, som igangsættes til efteråret 2025.
Der var kaffe på kanden, oste og kiks på fadet og en livlig summen af samtale, da Hanne Suhr Thortein åbnede sit hjem for lokalpolitikere og ni nysgerrige venner. Hun havde sagt ja til Socialdemokratiets tilbud om at invitere lokalpolitikere hjem i stuen – og det blev startskuddet på en aften fyldt med nærværende og engagerede samtaler om lokalpolitik i Horsens Kommune. "Vi var dårligt nok sat os ved bordet, før snakken allerede gik," griner Hanne. "Jeg måtte afbryde for lige at byde velkommen!" Til stede var Jan Koborg Olsen, IGU-lærer og erfaren byrådsmedlem siden 2022, og Maria Sara Hansen, social- og sundhedsassistent og ny byrådskandidat til kommunalvalget den 18. november. Samtalen kom hurtigt ind på ældreplejen – et område, Maria Sara kender særdeles godt. Hun fortalte om den stigende forråelse og det store pres på personalet, men også om nye løsninger som arbejdet i små teams, som hun mener er vejen frem. Snakken bevægede sig videre til børneområdet – især dagplejen, som er ved at blive udfaset i Horsens. Flere deltagere, herunder dagplejere, gav udtryk for bekymring og oplevelsen af, at dagplejen ikke bliver prioriteret eller talt op af kommunen. Der var også fokus på vigtigheden af tidlig indsats, og én af deltagerne fortalte om sit frivillige arbejde som mentor for børn, der ikke går i skole: "Der er mange børn udenfor systemet – det er skræmmende, men også livsbekræftende at se, når det lykkes." Her kunne Jan Koborg Olsen nikke genkendende – han arbejder dagligt med ressourcesvage unge og ved, hvor stor en forskel den rette støtte kan gøre. Samtalen tog derefter en drejning mod byudvikling. Med den nye stadsarkitekt og mange byggerier i gang, blev der udtrykt både nysgerrighed og stolthed. Flere deltagere glædede sig over, hvordan Horsens er gået fra at være kendt som "fængselsbyen" til i dag at være en kulturby – ikke mindst takket være de mange frivillige i kommunen. Miljø og affald var også et varmt emne. En deltager fortalte, hvordan hun havde kontaktet Vej og Park for at få klarhed over affaldsindsamling: "Når græsset bliver slået, ryger plastik og andet affald direkte i jorden som mikroplast – det bekymrer mig." Alt i alt blev det en aften med ægte engagement og meningsfuld dialog. Flere deltagere har efterfølgende givet udtryk for, hvor værdifuldt det var at møde politikere fra sit lokalområde og få mulighed for at drøfte de emner, der fylder i hverdagen. Har du også lyst til at invitere en lokalpolitiker hjem til en uformel snak ved køkkenbordet? Så kontakt Sussie Brizarr på sussiebrizarr@gmail.com og høre mere.
Højballe Skov - et af Danmarks største skovrejsningsprojekter i nyere tid er på vej i Horsens Kommune. Med et ambitiøst samarbejde mellem Naturstyrelsen, Horsens Kommune og Samn Forsyning er første etape af Højballe Skov nu i planlægningsfasen – og visionerne er store. Skovrejsningen vil bidrage til kommunes ambitiøse klimamålsætning om at være CO2-neutral allerede i 2030. Danmarks største skovetape i ti år Planerne for første etape omfatter plantning af hele 200 hektar skov – den største enkeltetablering i mere end ti år hos Naturstyrelsen. Hvis alle relevante arealer kan erhverves, kan skoven på sigt dække op mod 400 hektar - omkring 560 fodboldbaner. Træerne forventes at komme i jorden i foråret 2026, men allerede nu er arbejdet i fuld gang. Siden 2021 er der handlet og byttet jord med lodsejere, og miljøvurderinger og høringer har banet vejen for samarbejdsaftalen, der blev underskrevet i juni 2023. En skov med mange formål Formålet med projektet er klart: Højballe Skov skal sikre rent drikkevand til kommende generationer, fjerne CO₂ og skabe et varieret, tilgængeligt og bynært naturområde. Skoven etableres omkring Højballegård Vandværk, som leverer to tredjedele af Samn Forsynings drikkevand, og vil derfor fungere som et effektivt værn om grundvandsresurserne. Men projektet handler om mere end vandbeskyttelse. Med en placering tæt på Gedved, Egebjerg og omkring en kilometer nord for den nye bydel Nørrestrand i Horsens får kommunen et grønt åndehul for de op mod 15.000 mennesker i området. Her bliver der både plads til friluftsliv, naturoplevelser og biodiversitet.
Allerede i dag oplever vi problemer med oversvømmelse i Horsens, men horsensianerne står i fremtiden til en gigantisk regning i milliardklassen til reparationer efter stormfloder. I takt med, at klimakrisen tager til, stiger risikoen for stormfloder. I Horsens kan borgerne stå med ødelæggelser til omkring 6,7 milliarder kroner. Det skriver DR på baggrund af en ny rapport fra Danmarks Tekniske Universitet og Kommunernes Landsforening. "Det er altafgørende, at vi får sikret Horsensianerne mod ødelæggelserne" DR skriver også, at næsten 5.000 horsensianere risikerer at få oversvømmet deres ejendom, hvis byen ikke sikres. Det kan vi ikke sidde overhørig, og derfor vil vi Socialdemokrater i forbindelse med Ringvej Syd bygge dæmninger, som skal beskytte Horsens by mod stormflod og oversvømmelse. Dæmningerne skal dække Dagnæs Bæk og Bygholm Å udløbene til Horsens Fjord. Det er altafgørende, at vi får sikret Horsensianerne mod ødelæggelserne. Derfor stemmer vi for anlæg af omfartsvej og dæmninger i juni, når sagen behandles i byrådet.
I dag inviterede Socialdemokratiet i Horsens Peter Sørensen, borgemester i Horsens (S), Thomas Monberg, folketingsmedlem fra Horsens (S) og justitsminister Peter Hummelgaard til en vigtig samtale med om indsatser for at forhindre vold mod børn.Peter Hummelgaard har selv oplevet vold i hjemmet og har skrevet bogen "Der er noget vi skal tale om" om sine oplevelser og sine ideer til hvad samfundet kan gøre for at forhindre vold mod børn.Vi tager samtalen om vold mod børn, fordi den aldrig må forstumme. Fordi vi skal hjælpe børn der mishandles. Fordi de her børn skal føle sig set. Og fordi vi skal bryde tabuet om vold i hjemmet.
Der er fuldt kandidathold, når Socialdemokratiet i Horsens går til Kommunalvalg 2025.
Socialdemokratiet i Horsens har netop valgt Michael Maaløe som foreningens kandidat til Region Midtjylland i november 2025.
Lige nu er tilladelse til Kørup Enge-vejen sendt i offentlig høring. Vejen skal forbinde Lund og erhvervsområdet Vega med motorvejstilslutningen til E45 ved Horsens C. Den nye omfartsvej fjerner 40 % af trafikken på strækningen mellem de to rundkørsler på Silkeborgvej og Ny Silkeborgvej. Vejen anlægges så der værnes om dyr, natur og vandløb i området.
500.000 tak til NGRI, som netop har givet en stor donation for et bedre havmiljø i vores smukke fjord.Stenene i fjorden er igennem 1900-tallet blevet fisket op og brugt til forskellige formål – desværre på bekostning af livet i havet. Pengene skal gå til at udlægge flere sten, så vi kan skabe nye levesteder for både muslinger og forskellige tangarter.
Statsminister Mette Frederiksen besøgte i dag borgmester Peter Sørensen og Horsens Kommune i dag. Ud over den alvorlige sikkerhedspolitiske situationen i Europa fik de også drøftet blandt andet uddannelse, sundhed og ældre."Det er dejligt, at vi har en statsminister, der prioriterer at komme ud i kommunerne – også i en tid, hvor der er store nationale og internationale dagsordener, der kræver opmærksomhed" udtaler borgmester Peter Sørensen.I den seneste kommuneaftale blev der givet et markant løft til de store velfærdsområder. Peter gav et tydeligt signal om, at det er vigtigt at Regeringen fortsætter den kurs, så vi også i fremtiden kan tilbyde ordentlig og nærværende velfærd ude i kommunerne.
Stor tak til Fjordfonden, som er en nyoprettet fond, støtter Horsens Kommunes arbejde med at skabe en renere Horsens Fjord fyldt med liv. Donationen er på intet mindre end 1.630.000 kroner. Det er den hidtil største donation, der er givet til Ren Horsens Fjord-fonden.