En del børn kæmper lige nu i vores folkeskoler. De føler sig forkerte, fordi de ikke passer ind i den “gennemsnitselev”, som systemet ofte synes at være bygget op omkring. Det kan være børn med særlige behov, diagnoser, sociale udfordringer – eller børn, der bare lærer på en anden måde end flertallet. Lærerne gør deres bedste, men de løber stærkt, og nogle steder er klasserne meget fyldte. Nogle steder er der ikke tid til at se børnene, og nogle får derfor ikke den støtte og opmærksomhed, de har brug for. Det kan betyde, at de gradvist mister modet, selvtilliden – og i værste fald lysten til at lære. Det er ikke rimeligt. Hverken over for børnene, lærerne eller forældrene. Vi har brug for en folkeskole, hvor der igen er plads til forskellighed. Hvor der er tid, støtte og nærvær. For ingen børn skal miste troen på sig selv i skolen. Jeg skriver dette både som mor og som byrådskandidat. For jeg har selv stået dér – med et barn, der mistrivedes i folkeskolen. Et barn, der gerne ville lære, men som kæmpede for at finde sin plads i et system, hvor der ofte mangler tid, støtte og overskud. Det gør ondt at se sit barn miste troen på sig selv. Og det gør ondt at vide, at det ikke handler om manglende vilje – hverken hos barnet, læreren eller forældrene – men om et system, der ganske enkelt er presset til bristepunktet. Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg gerne vil være med til at ændre det. Vi behøver ikke opfinde skolen på ny – men vi skal give folkeskolen ro og ressourcer til igen at kunne rumme alle børn. Det betyder flere lærere, flere støttepersoner og mere specialpædagogisk viden ude i klasserne. Folkeskolen skal være et sted, hvor børn trives, vokser og tror på sig selv – ikke et sted, hvor de mister modet. Det skylder vi vores børn. For bag hver statistik gemmer der sig et barn, der måske går hjem fra skole med ondt i maven. Og sådan skal det ikke være.
En VIVE-undersøgelse har netop vist, at hver 10. pårørende bruger 10 timer ugentligt på opgaver som pårørende. Alt fra praktiske opgaver, dialog med kommunen/plejepersonale og tilstedeværelse, når derer behov for det.Halvdelen af os danskere er pårørende og løfter vigtige opgaver for vores kære. Men det har en pris. For mange går det ud over både helbred, trivsel og ens sociale netværk og arbejdsliv.Som byrådsmedlem, bliver jeg jævnligt kontaktet af fortvivlede pårørende. Særligt pårørende til sygdomsramte børn er hårdt ramte.Den rolle er sværere at tage en pause fra, når der er en barn/forældre relation, hvor man deler en hverdag.For nogle ender det i en stresssygemelding, da mange samtidig oplever at være belastet af kampe med ”systemet” for at få bevilliget den hjælp, de er berettiget til. Der er sågar udviklet et begreb, der hedder ”system stress”. Det har store omkostninger for den enkelte, der ofte må bruge feriedage og selvbetalte fridage for at kunne varetage opgaven. I Horsens Kommune gør vi allerede meget for de pårørende, og vi har pårørende konsulenter til at støtte op. Men den store opgave fortjener mere anerkendelse og prioritering.Vi skal øge støtten til de pårørende, så de kan være i rollen. Det kan jo strække sig over mange år.Kommunikationen - mellem vores dygtige medarbejdere i kommunen og de pårørende, skal blive endnu mere enkel, direkte og let tilgængelig – uden for mange personaleskift. Og så vi skal vi både øge og synliggøre de støttemuligheder, som vi allerede har. Det vil være et af mine fokuspunkter i den næste periode, hvis jeg bliver genvalgt.
Alle mine kollegaer i ældreplejen fortjener et stort og oprigtigt skulderklap. Hvis man tror, at arbejdet i ældreplejen er en stille hyggetjans med snak og kaffe, så tager man fejl. Vores arbejde handler om at hjælpe mennesker med det, de ikke længere selv kan klare – med respekt, værdighed og faglighed. Det er alt fra praktiske opgaver som tøjvask og rengøring til den helt nære personlige pleje. Vi skal sikre kvalitet, tryghed og sikkerhed – og det er et stort ansvar. Hverdagen er travl. Ofte mere travl, end den burde være. Vi løber stærkt, og alligevel finder vi tid til at give et smil, et varmt ord og et øjebliks nærvær. Selv når vi er trætte, og skuldrene er tunge, møder vi borgerne med omsorg og respekt. Vi gør en forskel – hver eneste dag. Ikke bare for borgerne, men også for hinanden. Når en kollega mangler en hånd, træder vi til. Når der mangler en på vagt, tager vi en ekstra tørn. Det er jeres engagement, jeres hjerte og jeres faglighed, der får hverdagen til at hænge sammen – til gavn for vores ældre medborgere. I Socialdemokratiet vil vi fortsat arbejde for, at netop den indsats bliver anerkendt og belønnet. Ikke kun med ord, men også med flere kollegaer, så der bliver bedre tid til det, det hele handler om – vores borgere. Og vi vil arbejde for, at lønnen som velfærdsmedarbejder og kommunalt ansat bliver mere attraktiv, så endnu flere får lyst til at vælge faget og blive i det. Til alle mine kollegaer i ældreplejen i Horsens Kommune – både jer jeg møder i hverdagen, på tværs af vagter, og jer jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med: TAK. Tak for jeres indsats, jeres varme og jeres faglige stolthed. I gør faget unikt – og det kan og skal vi være stolte af.
Et godt plejehjemsliv handler om andet end medicin, vask, minuttyranni og madvogne. Livet skal leves – også når man bor på plejehjem. Ensomhed og passivitet koster både livskvalitet og helbred. Analyser peger igen og igen på, at meningsfulde fællesskaber, bevægelse, musik og nærvær mindsker medicinforbrug, styrker humør og reducerer indlæggelser. Det er klog velfærd. Vi møder ofte beboere der blomstrer, når hverdagen får puls og indhold.Else på 87 der lyser op, når bussen kører til fjorden. Ib, der ikke siger meget – før besøgshunden lægger hovedet i hans hånd. Og den dag dagplejen kiggede forbi med sanglege var gangstativet pludselig parkeret i hjørnet. Det er ikke ekstra hygge. Det er en del af kerneopgaven: trivsel. Derfor vil vi have mere liv ind på plejehjemmene – og mere ud af plejehjemmene: Flere udflugter: faste ugedage med korte, overskuelige ture – parken, fjorden, biblioteket eller is på havnen. Besøgsdyr som fast ordning – ikke “når det lige kan lade sig gøre”. Generationsaktiviteter: dagpleje, børnehaver, skoleklasser og foreninger i kalenderen hver uge. Nabobesøg og “ven af huset”-netværk, hvor lokale kommer forbi til kort, kaffe eller kor. Små, daglige “mikro-aktiviteter”: gå-rundtur, fælles avis, bordtennis på rullebord eller højbede i gården. Kommunen skal frigøre tid fra skemaer og stopure, den skal ikke kun se på opgaven som skal udføres, men den skal se mennesket. Vi skal prioritere økonomiske midler, så medarbejderne kan få lov at bruge deres faglighed, og møde det hele menneske. Kommunen skal have faste samarbejdsaftaler med dagpleje, børnehaver, skoler og foreninger – og pulje til transport, entre og is. Det betaler sig, menneskeligt og økonomisk. Vi vil sætte to konkrete mål: To udflugter pr. beboer pr. måned. Ét generationsmøde om ugen pr. plejehjem. Besøgsdyr hver 14. dag. Mål der kan måles – og mærkes. Vi kan godt bygge flere kvadratmeter. Men det der gør et hjem levende, er mennesker, relationer og små øjeblikke af glæde. Trivsel skal ikke være et mål - men en selvfølge. Det lover vi og Socialdemokratiet at kæmpe for.
Renoveringen af Dagnæsskolen i Horsens er rykket markant frem, efter at kommunen har fået tildelt et statsligt lån. Det åbner mulighed for, at der tilføjes yderligere syv millioner kroner til anlægs- og renoveringsprojekter på skoleområdet i 2026. Anden fase af Dagnæsskolens helhedsplan kan derfor sættes i gang. Projektet omfatter en ombygning af den eksisterende gymnastiksal og omklædningsfaciliteter. Samtidig laves der nye musiklokaler og etableres mindre rum og miljøer til gruppearbejde og andre læringsaktiviteter. Med den nye bevilling bliver Dagnæsskolen en af de næste i rækken til modernisering. De kommende faglokaler skal være fleksible og kunne bruges både til undervisning og fritidsaktiviteter. Byggeriet forventes at begynde i 2026 og stå færdigt i 2027.
En tryg start på livet er det bedste fundament, vi kan give vores børn. Selvom forældrene er de vigtigste i et barns liv, spiller vores dagtilbud og skoler en helt afgørende rolle i at sikre trivsel, udvikling og et stærkt fællesskab. Derfor er vi nødt til at sikre, at når pengene skal prioriteres, så prioriterer vi vores børn. Mere personale omkring vores børn De seneste år har vi set forbedrede normeringer, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Men vi må og skal fortsætte den udvikling. Vi ønsker at prioritere yderligere 50 millioner kroner til bedre normeringer og flere voksne i vores dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Flere hænder betyder nemlig ikke kun flere voksne; det giver også medarbejderne bedre rum til at bruge deres faglighed, hvilket i sidste ende sikrer en højere kvalitet i hverdagen. Mere plads, bedre indeklima og nye legepladser Vi stopper ikke ved at fokusere på antallet af voksne. Børns omgivelser har også stor betydning for deres trivsel og læring. En institution med dårligt indeklima, trange lokaler og nedslidte legepladser kan ikke give den samme trygge og udviklende ramme, som en velholdt og inspirerende institution kan. Derfor skal vi målrettet investere i de fysiske rammer. Vi ønsker at prioritere hele 300 millioner kroner til bedre rammer i dagtilbuddene. Det skal bruges til mere plads i institutionerne og tiltrængt renovering af de ældre institutioner. Vi betragter de foreslåede midler til mere personale og opdaterede fysiske rammer som en langsigtet investering i vores børns og kommunes fremtid. Vi skylder vores børn den bedste start – og det sikrer vi kun ved at prioritere tryghed, trivsel og kvalitet hele vejen rundt.
I Horsens har vi gode skoler og dygtige medarbejdere. Det betyder noget. For selvom forældrene er de vigtigste i børns liv, spiller skolen og lærerne en afgørende rolle for børns opvækst. Flere voksne omkring børnene Hvis vi skal lykkes med den store opgave, kræver det flere voksne omkring klasserne. Derfor vil vi i Socialdemokratiet prioritere 165 millioner kroner til flere lærere og pædagoger i folkeskolen, så der bliver mere tid til at lykkes med at få alle børn til at lære, trives og dannes i fællesskab. Vi oplever også, at flere børn har brug for hjælp. Her skal systemet reagere tidligere. Hjælpen skal være hurtigere og lettere at få – også uden en diagnose – og være tværfaglig og lokal, så barnet og familien møder ét samlet team frem for mange døre. Det er en af de vigtigste opgaver, et nyt byråd står over for. Mere plads og sundere indeklima De fysiske omgivelser betyder meget for både læring og trivsel. Vi vil have attraktive skoler med tilstrækkelig plads og et sundt indeklima, der giver lyst til at være i skolen. Derfor vil vi prioritere yderligere 250 millioner kroner til at udvide skoler og renovere fag- og klasselokaler med dårligt indeklima for eksempel ventilation og støj. Og fordi leg og bevægelse er en del af læringen, vil vi afsætte 20 millioner kroner til nye legeredskaber på kommunens legepladser, så pauserne også styrker fællesskabet. Tryghed på skolevejene Tryghed starter på vejen til skole. Vi vil gøre det nemmere og mere sikkert for børn at gå og cykle. Derfor vil vi prioritere yderligere 50 millioner kroner til sikre skoleveje, for eksempel bedre stier, kryds, belysning og cykelparkering omkring skolerne. Vi har en god skole i Horsens Kommune men, hvis vi skal gøre en god skole endnu bedre, er det nødvendigt at investere i den.
Når børnene skal til fodbold, når håndboldholdet vinder lokalopgøret og når løbeklubben arrangerer et stort løb, så står der et hav af frivillige bag fællesskabet. I Socialdemokratiet går vi til valg på at styrke netop hverdagsfællesskaberne i hele kommunen. Vi vil sikre, at der er plads og langsigtede rammer, så flere kan være aktive fra de mindste til de ældste. Desværre har vi haft anlægsstop i kommunen i en række år, men nu er det på tids at åbne op igen. Derfor vil vi investere yderligere 150 millioner kroner i nye kultur- og idrætsfaciliteter, så der i alt vil være 273 millioner kroner til det. Vi vil arbejde for at udvide halkapaciteten i Dagnæs, Lund, Vestbyen, Stensballe, Torsted og ved FC Horsens. Vi vil forberede en ny generation af kunstgræsbaner i Dagnæs, Vestbyen, Gedved, Torsted og Egebjerg med helårsbrug og når teknologien er klar, så vi tager hensyn til miljø, drift og slid. Og vi vil udvide facilitetspuljen til 10 millioner kroner årligt til tilskud til nybyg og renovering af foreningslokaler og -faciliteter. Behovet er tydeligt: Flere børn, unge og voksne vil være med, men mange steder er der kø til haltider og for lidt plads. Vi ser også, at flere foreninger er godt i gang med at gentænke foreningslivet, fordi nye generationer af børn og forældre har nye forventninger til medlemskab og frivillighed. Det kan være nye tilbud i lokalområdet, nye måder at være frivillig på eller nye greb til at engagere forældre og lokalsamfund. Derfor vil vi ansætte to ekstra foreningsudviklere, byggende på de gode erfaringer i Lund IF, hvor medlemstallet er vokset markant med målrettet sparring. Den hjælp skal flere foreninger have glæde af.
Det er godt, at vi har en stærk og effektiv administration i Horsens Kommune. Men lad os få fakta på plads: Det er ikke resultatet af et enkelt partis indsats. Siden 2014 har vi år efter år gennemført effektiviseringer, som har skabt råderum til investeringer i både velfærd og drift. Det er et bredt, langstrakt arbejde, som hele byrådet har stået bag. Fortsætter med at gøre tingene smartereEffektiviseringer er både vigtige og ansvarlige – og vi skal hele tiden lede efter nye måder at gøre tingene smartere på. Det har vi gjort siden 2014, og det skal vi fortsætte med. Men vi skal passe på ikke blot at skubbe administrative opgaver ud til institutionerne. Så har vi jo ikke effektiviseret – vi har bare flyttet byrden. For mig handler det ikke alene om at have færrest omkostninger i forhold til administration – det handler nemlig også om at være bedst. Fokus på kvalitet i service og velfærdenBedst til at levere kvalitet i opgaverne, og bedst til at sikre, at borgerne og virksomhederne i Horsens oplever god service og en hurtig, smidig og effektiv sagsbehandling. Vi leverer rigtig god kvalitet i vores daginstitutioner, skoler, plejehjem og alle steder, hvor vi møder vores borgere, fordi vi har utrolig dygtige ledere og medarbejdere. Og vi leverer god service til vores borgere og virksomheder, fordi vi har dygtige administrative medarbejdere på vores rådhus. Kunstig intelligens rummer store muligheder, og vi er allerede koblet op på et lovende projekt med Aarhus Kommune og DTU. Men vi skal høste gevinsterne dér, hvor teknologien er afprøvet og inden for lovens rammer – ikke før. Ja, i Campusrokaden blev der skabt synergier. Men vi har været blandt de fem mest effektive kommuner på administrationsområdet de sidste knap 10 år – langt før rokaden. Tilfører penge til velfærd og seviceOg samtidig må vi være realistiske: Vi har allerede tilført flere ressourcer til byggesagsområdet, natur og vandmiljø, og vi investerer markant i flere medarbejdere til ældre-, folkeskole- og børnehaveområdet. Vi kommer også til at tilføre flere til socialrådgivere og andre administrative nøgleområder. For hvis vi vil være en effektivt drevet kommune, så kræver det, at vi har de nødvendige medarbejdere – både i velfærden og i administrationen. Derfor er målet ikke alene at ligge lavt i administrationsudgifter. Målet er at have den rigtige balance: Nok medarbejdere til at løse opgaverne ordentligt – og en administration, der hele tiden udvikler sig og sikrer mest mulig værdi for borgernes penge. Det er vi lykkedes med i Horsens. Vi ligger næsten 4.000 kr. lavere pr. indbygger end Frederiksberg, som er Danmarks dyrest drevne kommune. Det er et resultat af en ansvarlig økonomisk politik gennem mere end 10 år. Effektiviseringer er vigtige og ansvarlige – men kvalitet og service til borgerne er vigtigere. For byens bedste.
"Horsens Kommune skal have fokus på velfærd med både hjerne og hjerte. Vi skal turde tage ny teknologi i brug – også i hjemmeplejen. Men det skal gøres med omtanke og respekt. Robotstøvsugere bliver hele tiden bedre, og mange borgere er glade for dem. De kan frigive ressourcer, så kommunens personale kan bruge mere tid på det, der virkelig betyder noget: den personlige pleje, nærvær og omsorg. Men vi må aldrig glemme, at hjemmeplejen foregår i borgerens eget hjem. Det kræver respekt og valgfrihed. Derfor skal en robotstøvsuger være et tilvalg – ikke noget, vi presser ned over hovedet på folk. Socialdemokratiet vil gerne bruge pengene på det nære; På varme hænder. På tryghed. På livskvalitet. Vi skal bare bruge teknologien klogt – og med respekt for det enkelte menneske", udtaler Susan Gyldenkilde (A) formand for Ældre- og handicapudvalget
Vores mål er klart - Horsens Kommune skal være klimaneutral i 2030. Kommunen er godt på vej, men der skal mere til. For at nå målet skal 10 % af det samlede elforbrug dækkes af grøn energi produceret i kommunen. Socialdemokratiet i Horsens har meldt klart ud. Vi ønsker ikke at plastre naturen til med kæmpestore solcelleparker (større end fem hektar).Læs: Solceller hører til på tagene Solcellerne skal på tagene - naturligvis også kommunens. Blandt andet ved at inddrage de kommunale tage til solceller forventer vi, at mindst 15% af det samlede elforbrug bliver dækket af lokal grøn energi i 2030. Grøn strøm fra kommunens tageDerfor har vi sammen byrådet fået lavet et nyt kommunalt selskab, Horsens Kommunes Klimaselskab ApS. Selskabet skal sikre mere lokal produktion af grøn energi på de kommunale tage. Hvorfor har I ikke bare sat solceller på tagene allerede, vil du måske spørge. Jo, det er et statsligt krav, at hvis kommunen producerer mere strøm end kommunen selv kan bruge, og derfor sender resten ud på elnettet, så skal det ske i et gennem et selskab. Så det har vi nu fået oprettet. Kommunale institutioner - grønne energikilderDet nye selskab får som første opgave at etablere solceller på fem kommunale bygninger: Bankagerskolen, Horsens Rådhus (blok A og B), Nim Børnehus, Dagnæsskolen og Vestbyens børnehave og vuggestue. Solcelleanlæggene forventes årligt at producere omkring 380.000 kWh grøn strøm – nok til omkring 85 parcelhuse og en reduktion i CO₂-udledningerne på cirka 46 tons om året. Institutionerne vil i høj grad selv bruge den strøm, som anlæggene producerer, mens resten vil blive solgt til elnettet. Endnu et skridt i en grøn retningSelskabet er en konkret udmøntning af Horsens Kommunes klimaplan og ambitionerne om at bidrage aktivt til den grønne omstilling. Med etableringen af selskabet bliver klimaarbejdet endnu mere forankret i hverdagen – på byens skoler, børnehaver og offentlige bygninger. De fem første solcelleanlæg er kun begyndelsen. Selskabet vil kunne overtage og drive eksisterende anlæg og opsætte nye.
Vi socialdemokrater vil overgå kommunens klimamål ved at udnytte tagflader på kommunale og private bygninger samt industrigrunde. I dag er målet i kommunens klimaplan, at 10 % af elforbruget i 2030 bliver produceret igennem vedvarende energi anlæg opstillet i kommunen. Målet er næsten allerede nået og vi forventer at nå mindst 15% - uden at tage én eneste mark i brug til solceller. Vi oplever, at der er mange i oplandet, som ikke bakker op om store solcelleparker – og det tager vi alvorligt. Derfor siger vi nej til at opstille kæmpestore solcelleanlæg – uden at gå på kompromis med vores klimaambitioner. Byrådet behandler sagen i september 2025, og vi siger stor tak til de mange partier der deler visionen om, at natur og klima skal gå hånd i hånd.
Børneområdet er en af de vigtigste politikområder for os, og det trænger til et løft - det kommer nu! Vi socialdemokrater har præsenteret en budgetaftale og en ny plan på børneområdet “deltagelsesmuligheder for alle”, som tilfører daginstitutionerne 65 millioner kroner og skolerne 160 millioner kroner mere i perioden 2026-2029. Det betyder flere hænder ude ved vores børn og flere kollegaer til vores personale på stuerne og skolerne. Horsens Kommunes folkeskole har i mange år været bagefter i forhold til karakterer, men igennem fokus og dygtigt personale er udviklingen vendt og nu ligger vi på niveau med resten af Danmark. Det er vi socialdemokrater stolte af. For jo mere vores børn kan, desto bedre er chancerne senere i livet. Det åbner døre og skaber muligheder for det enkelte menneske. Det er kernen i socialdemokratisk politik. Vi skal fortsætte den udvikling – og det starter i vuggestuen. En tryg start i livet skaber rammerne for læring. Derfor giver vi hele børneområdet et kæmpe økonomisk løft, som skal blive til flere hænder, mere læring og større omsorg.
Det er et kardinalpunkt for os socialdemokrater, at vi fik flere penge til velfærd - og det lykkedes. Pengene skal gå til flere hænder i vores institutioner. Det var to glade forhandlere, Peter Sørensen og Andreas Boesen, efter de lukkede en ny bred budgetaftale der styrker kernevelfærden. Flere penge betyder flere hænder til at løfte velfærden - de næste fire år styrker vi: Skoleområdet med 160 millioner kroner - herunder en pulje på 30 millioner kroner til udvikling på skolerne. Dagtilbuddene med 65 millioner kroner, som både bidrager til højere kvalitet og sikrer minimumsnormeringerne. Ældreområdet med 80 millioner kroner samt 18 millioner kroner til at der kommer flere ældre. Ansvarlig økonomi er grundlag for velfærdsløft Horsens Kommune er et andet sted end for 10 år siden. Socialdemokratiet har haft et stor fokus på at afvikle kommunens milliard gæld og det giver nye muligheder for at prioritere velfærden. Bedre mobilitet og trygge skoleveje Fremkommelighed, bærdygtighed og sikker trafik har været en prioritet for os socialdemokrater. Med aftalen forbedre trafikken og mobiliteten i hele kommunen. Derfor sætter vi penge af til cykelstier og vejprojekter i Trafikplan 2030 og Mobilitetsplan 2035. Samtidig er det en prioritet at gøre skolevejene tryggere for børn og forældre. Derfor afsættes der midler til at forbedre sikkerheden omkring skolerne, så flere børn kan gå eller cykle til skole i trygge omgivelser. Investering i sundhed og et aktivt fritidsliv Når Horsens vokser, vokser behovet for gode rammer til foreninger, idræt og fællesskab. Derfor er har vi arbejdet for at investere i idræts- og fritidsfaciliteter, så både børn, unge og voksne har plads til at dyrke sport og fællesskab tæt på, hvor de bor. Puljen til nye anlæg og faciliteter bliver forhøjet, så kommunen i endnu højere grad kan imødekomme det stigende behov og støtte det aktive fritidsliv. Et klart valg for fremtidens velfærd Vi socialdemokrater er gået på valg med et løfte om at styrke velfærden. Aftalen viser, at vi socialdemokrater har viljen til at investere i den velfærd, der binder vores lokalsamfund sammen – fra vuggestue til plejehjem. Med aftalen tager vi ansvar for vores fælles fremtid – og skaber rammerne for et stærkt, grønt og trygt Horsens.
Grundlovsdag er en af vores vigtigste mærkedage, hvor vi markerer og fejrer Danmarks Riges Grundlov. Det er dagen, hvor vi fejrer det danske demokratis fødselsdag – et demokrati, vi skal stå vagt om og passe rigtig godt på – et demokrati, der på mange måder er udfordret rundt omkring os – i både Europa og i USA. Demokratier på prøve Lige nu bliver vi konstant - og uden pauser - konfronteret med en verden, hvor ufred, konflikter og magtbegær truer det frie valg og demokratiet. Krigen i Ukraine har nu varet i over tre år, og ikke meget tyder på, at Putin er indstillet på fred. En forfærdelig humanitær krise udspiller sig i Gaza-striben, hvor krigen også raser. I USA har præsident Trump nu regeret i knapt et halvt år, og også her er demokratiet i dén grad sat på prøve. Folk deporteres uden rettergang, dekreterne flyver om ørerne på amerikanerne og præsidenten indsætter dommere i domstolene, som adlyder hans mindste vink uden øje for forfatning og gældende lovgivning. Også her i vores egen del af verden er demokratiet udfordret – jeg behøver blot nævne Tyrkiet og Ungarn, så ved I alle, hvad jeg mener. Hvordan værner vi om demokratiet? Hvad kan vi som ganske lille nation så stille op – hvordan kan vi være med til at værne om og fremme demokratiet i Europa – ja i verden? Og hvordan kan vi være med til at garantere sikkerhed for alle i Europa. Her er netop vores medlemskab af EU af utrolig betydning. EU står værdimæssigt meget stærkt. EU er en kæmpe økonomi, som måler sig med de største økonomier i verden. Og EU udvikler sig nu også til at være en stor sikkerhedsmaskine, som skal skabe sikkerhed for os alle. EU har en stærk stemme – uanset om den skal hæves over for Putin i hans krig mod Ukraine - eller over for Trumps angreb på alle internationale aftaler og konventioner. Det gør, at vi her i Danmark kan føle os trygge i vores demokrati. Vi må aldrig tage demokrati for givet Det betyder dog ikke, at vi kan tage demokratiet for givet - for det kommer ikke af sig selv. Det er Tyskland et godt eksempel på. Da tyskerne i februar gik til valg, fik Alternative für Deutschland AfD over 20 procent af stemmerne. Dermed blev partiet landets næststørste. Kort tid efter valget, slog den tyske efterretningstjeneste fast, at AfD er en højreekstremistisk organisation, som truer den demokratiske orden i Tyskland. Det fortæller mig, at demokrati kræver ledelse fra dem, der vil demokratiet. Og det fortæller mig, at det kræver en ledelse, som forstår og lytter til strømninger og stemninger i befolkningen. Det samme gør sig også gældende her i Danmark. Vi hører ofte om dem og os – om dem, som færdes i salonerne i København og dem, som bor i det tyndt befolkede Vestjylland. Om et Danmark, som er ved at brække over. Selv om Danmark er et ganske lille land, så skal man lytte til bekymringerne og man skal også helst have et svar, som kan imødekomme bekymringerne. Et eksempel på sådanne bekymringer har vi jo et helt aktuelt eksempel på. I demokratier lytter man til befolkningen Pensionsalderen i Danmark er netop hævet til 70 år – og det er en høj pensionsalder – også efter min mening. Den stigende pensionsalder skaber reel bekymring hos mange danskere. Også her handler det om at lytte til strømninger og stemninger – og det er vigtigt at få taget diskussionen danskerne om det her problem. Det handler om at lytte og det handler om at turde træffe beslutninger. Og det kræver ledelse. Her vil gerne rette en stor tak til vores politikere på Christiansborg for generelt at have et godt samarbejde på tværs af partierne og for i mange svære situationer at udvise enorm stærk ledelse. Stærk ledelse og samarbejde fik for eksempel Danmark styrket ud af corona-pandemien – og et samarbejdende Christiansborg banede vejen for, at vi i dag står utrolig stærkt – også økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Det betyder, at der i Danmark er råd til at investere i velfærd, miljø og klima og meget andet – i modsætning til situationen i mange andre lande, som har svært ved at løse de aktuelle udfordringer. Vi har en robust økonomi, som giver mulighed for og plads til at tænke langsigtet. Og vi har heldigvis et stærkt og robust demokrati. Ledelse og samarbejde er vigtigt uanset, om man leder et land eller en kommune. Vi er som politikere folkevalgte og skal være ledere for alle. Og vi skal som ledere turde tage ansvar. Det er utrolig nemt at stille sig op og stille krav – og det er der mange, som gør – men det er samtidig også helt nødvendigt, at man har svarene på, hvordan man løser udfordringerne og opfylder ønsker og krav. Styrker kernevelfærden for ældre og børn Det handler om at tage ansvar, og det handler om at træffe beslutninger, som også definerer, hvordan vores borgere skal have det om to-tre-fire år. Det gør vi i Horsens Kommune. På hele vores ældreområde øger vi i de kommende år budgetterne betragteligt, så vi både tager højde for, at vi i vores kommune heldigvis bliver flere ældre. Samtidig vil vi øge servicen for vores ældre, vores handicappede og vores udsatte borgere. Vores ældre skal have den hjælp og den tryghed, de har behov for – det er den samfundskontrakt, der skal være. Det er derfor heller ikke alle ældre, som skal have det samme. Det skal aftales i dialog med den enkelte og pårørende og de faste teams, som er tilknyttet den ældre. For eksempel skal vores ældre efter min mening have rengøring efter individuelle behov – det handler om hygiejne, tryghed og livskvalitet, og vi er som mennesker selvfølgelig meget forskellige. Så alle skal ikke nødvendigvis have det samme. Det kræver ledelse og prioritering. Også på folkeskoleområdet øger vi budgetterne markant de kommende år. Så mange som overhovedet muligt af vores børn og unge skal være en del af fællesskabet, og det betyder også, at vores børn og unge med faglige og sociale udfordringer skal inkluderes – og ikke ekskluderes fra fællesskabet. Det kræver massive investeringer i blandt andet lærerkræfter og faciliteter. Men målet er, at alle børn og unge får de tilbud og det indhold, de har behov for. Det kræver ledelse og prioritering. Det samme gælder i vores børnehaver og vuggestuer. Vi øger budgetterne for at sikre flere hænder til vores mindste børn, og for sikre, at vores pædagoger hele tiden har de nødvendige kompetencer til at løfte opgaverne. Det skaber tryghed for børn og familier. Og det kræver ledelse og prioritering. De kommende generationer skal have en grøn klode Vi står også overfor en enorm opgave i forhold til at efterlade en klode i god og bæredygtig stand til de kommende generationer. Derfor står klimaet og klimasikring også højt på min dagsorden – som sammen med skovrejsning, der skal beskytte vores grundvand, nye naturområder, bæredygtigt byggeri og meget andet, skal være med til at sikre klodens overlevelse. Også her vil jeg gerne understrege, at vi når kun i mål, hvis vi som politikere viser mod og tager ejerskab på de løsninger, vi tror på, er de rigtige. Jeg ved selvfølgelig godt, at nogen mener, at pengene kunne bruges anderledes. Men det er her demokratiet bestemmer. Hvert fjerde år har borgerne mulighed for at stemme – og dermed også vise, om de er tilfredse med prioriteringerne eller hellere havde set, at pengene var gået til skattelettelser og alt mulig andet. Grundloven er hellig Det er demokrati – og det er det, grundloven taler om. Grundloven udstikker spillereglerne – og grundloven er hellig for mig. Ligesom det er helligt for mig, at vi som samfund tager vare på vores svageste borgere, at vi hjælper dem, der har behov for hjælp, at vi sikrer gode uddannelsesmuligheder for alle børn og unge, og at vi skaber arbejdspladser, så alle får mulighed for at forsørge sig selv og skabe et godt og meningsfyldt liv. Der SKAL være penge til de svagest stillede af vores borgere – og for mig er det fortsat et helt afgørende princip, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Danmark har et af verdens ældste demokratier – og det er blandt andet det, vi fejrer i dag. Men det er også et demokrati, vi skal værne om – for intet er givet - intet er, som det var. Grundloven er den lov, som giver os mulighed for at leve, som vi gør og som vi ønsker. Og som giver os mulighed for frit at samles. Der er intet over eller ved siden af Grundloven – den er vores øverste autoritet. Og Grundloven er ukrænkelig. Derfor fejrer vi den – hvert eneste år – og vi hylder og værdsætter, de muligheder, den giver os. Rigtig god Grundlovsdag til jer alle.
Ringvej Syd er et vejprojekt der skal lette bilkø og trafikstøj i boligområderne ved Sydbyens Bollervej og Bjerrevej. Projektet flytter flere tusinde biler til den nye omfartsvej. Samtidig skal der bygges to dæmninger der beskytter Horsens mod den tiltagende risiko for oversvømmelse ved stormflod. Vi har samlet en række spørgsmål og svar om projektet. 1. Hvorfor bliver vejen hævet og ikke nedgravet helt så meget som først foreslået? En ekstern rådgiver har senere i processen konstateret højtstående grundvand, som gør det nødvendigt at hæve vejen. En nedgravning vil skabe en barriere for grundvandet, hvilket ikke er lovligt ifølge EU’s vandramme- og habitatdirektiver. Desuden er Horsens Kommune forpligtet til at vælge den løsning der er mindst indgribende over for naturen. Det fremgår i både miljøret og planlovgivning - myndighederne skal bruge proportionalitetsprincippet: Når en myndighed skal vælge mellem flere mulige løsninger, skal man altid vælge den løsning, der opfylder formålet med mindst mulig indgriben i natur og omgivelser. Det gælder i særdeleshed ved tekniske anlæg som veje. Nedgraves vejen vil det være ulovlig og medføre en uacceptabel påvirkning af naturen. Ved at hæve vejen undgås det, at grundvandsstrømmen til Klokkedal Skov og Å afskæres. 2. Er der alternativer til Ringvej Syd? I løbet af processen er flere forskellige alternativer undersøgt. Alternativerne var ikke mulige grundet naturhensyn, og fordi de alternative veje ikke flytter nok trafik fra den hårdt trafikalt belastede Sydby. For eksempel var der et alternativt forslag om at lave en firesporet vej igennem Sydbyen. Den vil hver dag betyde mere end 20.000 bilers os og larm på Bjerrevej. Vejen vil også betyde, at 90 ejendomme helt eller delvist skal tvangsopkøbes. Samtidig placeres den enorme vej op af Dagsnæsskole, hvilket øger risikoen børnene i området. Nej tak. 3. Hvad med støj fra vejen? Der bygges en vold som skærmer naboerne til vejen fra trafikstøj. COWI’s miljøvurdering viser, at lyden fra trafikken ikke overskrider støjgrænsen for beboelse. Samtidig bliver der mindre larm på Bollervej og Bjerrevej. Ringvejen vil desuden være skjult, da vejen graves delvist ned i terrænet på dele af strækningen. Kun cykelstien og den modsatte skråning af vejanlægget vil være synlig. Der er stadig uhindret udsigt til Klokkedal Ådal og skoven langs denne, dog i mindre omfang end i dag, grundet vejanlæggets skråning. 4. Hvad med naturen i området? En vej og dæmning vil altid have en betydning for det omkringliggende område, men projektet er udarbejdet med hensyn til naturen. I projektområdet er der hverken fredede områder og fredede arter. Der findes plads til faunapassager for blandt andet oddere ved Dagnæs Bæks udløb og Horsens Fjord, samt faunapassager til for eksempel flagermus imellem Boller Overskov og Kokkedal skov. Miljøvurderingen viser, at projektets ikke har betydning for dyrenes yngle- eller rastesteder. Samtidig viser vurderingen, at projektet øger tilgængeligheden til områdets rekreative aktiviteter, så flere mennesker kan få glæde af naturen. 5. Hvorfor er dæmningerne vigtige? I takt med, at klimakrisen tager til stiger risikoen for stormflod. Danmarks Tekniske Institut har fundet ud af, at horsensianerne er særligt udsatte og kan stå med en regning på 6,7 milliarder kroner i fremtiden for ødelæggelser i forbindelse med stormflod. Læs 5.000 horsensianere risikerer oversvømmelse Det er altafgørende, at vi får sikret Horsensianerne mod ødelæggelserne. Ingen dæmninger uden vejen. Derfor må Ringvej Syd gennemføres.
Op til det kommende kommunalvalg har Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og - som noget nyt - det Radikale Venstre i Horsens Kommune indgået valgforbund. Aftalen handler ikke om politiske forlig eller fælles programmer – men om at vælgernes stemmer får betydning uanset valgets udfald og, at partierne peger på det største parti som borgmesterbærende. Samtidig afspejler forbundet, at partierne deler en grundlæggende ambition om at styrke den kommunale velfærd. Pengene skal bruges til kernevelfærd Efter år med hårdt arbejde for at skabe en solid økonomi i kommunen og sikre velfærden er ambitionen for partierne at det økonomiske råderum skal investeres i kernevelfærden. Alle fire partier i valgforbundet ønsker at prioritere børns trivsel i daginstitutioner og folkeskoler, sikre gode forhold for ældre og mennesker med handicap, og løfte de grønne ambitioner – blandt andet med rent vand i Horsens Fjord. Selvom partierne naturligvis har forskellige mærkesager og politiske tilgange, er retningen fælles: Vi ønsker en kommune, hvor velfærd, grøn omstilling og lige muligheder for alle står øverst på dagsordenen. Valgforbundet handler kort sagt om samarbejde, tillid og fælles ansvar – og om at skabe et stærkt fundament for fremtidens Horsens Kommune.
Havmiljøet i Kattegat og Horsens Fjord er sårbart og udfordret. For at beskytte og forbedre havmiljøet, er der behov for indsatser på tværs af kommunegrænser. Horsens Byråd fortsætter et bredt østjysk samarbejde som forbedrer havmiljøet i havet omkring Horsens Fjord. Et næste skridt mod et sundere havmiljø er netop taget, efter Horsens Byråd har godkendt en ny fælles strategi for Havsamarbejdet mellem syv kommuner i Østjylland. Strategien sætter en fælles retning for, hvordan kommunerne i fællesskab vil forbedre havmiljøet i Kattegat og Horsens Fjord, blandt andet gennem fysisk genopretning af tabte levesteder, bedre viden om havets tilstand og tættere samarbejde med NGO’er og erhvervsliv. Stærke resultater i samarbejdets første år De første år af samarbejde har betydet indsatser som: Udvikling af konceptet "Guld og Grønne Tangskove" – har rejst 3 mio. kr. til ålegræs og stenrev Deltagelse i forskningsprojekter om sårbare arter og havområder Udpegning af det lokale naturområde Mejl Flak, som et strengt beskyttet havområde Sikring af midler til at reducere kvælstof i de østjyske havområder Udfasning af muslingefiskeri med skrab på vilde muslingebanker Den nye strategi styrker indsatsen Havet, fiskene og det samlede økosystem er under stort pres. Derfor er der behov for ekstra indsatser samtidig med, at der skal findes en bæredygtig måde at udnytte havets ressourcer på. Derfor peger den nye strategi på syv konkrete indsatsområder: Interessevaretagelse og rammer for brug af havet Indsamling af viden om havets tilstand og udvikling Kortlægning af de rekreative muligheder og begrænsninger Formidling af havets tilstand, projekterne og samarbejdet Samarbejde med NGO’er om forbedring af havmiljøet Ekstern finansiering af projekter Fysisk genoprettelse af tabte levesteder Næste skridt er udarbejdelse af en handle- og tidsplan for strategien, som igangsættes til efteråret 2025.
Der var kaffe på kanden, oste og kiks på fadet og en livlig summen af samtale, da Hanne Suhr Thortein åbnede sit hjem for lokalpolitikere og ni nysgerrige venner. Hun havde sagt ja til Socialdemokratiets tilbud om at invitere lokalpolitikere hjem i stuen – og det blev startskuddet på en aften fyldt med nærværende og engagerede samtaler om lokalpolitik i Horsens Kommune. "Vi var dårligt nok sat os ved bordet, før snakken allerede gik," griner Hanne. "Jeg måtte afbryde for lige at byde velkommen!" Til stede var Jan Koborg Olsen, IGU-lærer og erfaren byrådsmedlem siden 2022, og Maria Sara Hansen, social- og sundhedsassistent og ny byrådskandidat til kommunalvalget den 18. november. Samtalen kom hurtigt ind på ældreplejen – et område, Maria Sara kender særdeles godt. Hun fortalte om den stigende forråelse og det store pres på personalet, men også om nye løsninger som arbejdet i små teams, som hun mener er vejen frem. Snakken bevægede sig videre til børneområdet – især dagplejen, som er ved at blive udfaset i Horsens. Flere deltagere, herunder dagplejere, gav udtryk for bekymring og oplevelsen af, at dagplejen ikke bliver prioriteret eller talt op af kommunen. Der var også fokus på vigtigheden af tidlig indsats, og én af deltagerne fortalte om sit frivillige arbejde som mentor for børn, der ikke går i skole: "Der er mange børn udenfor systemet – det er skræmmende, men også livsbekræftende at se, når det lykkes." Her kunne Jan Koborg Olsen nikke genkendende – han arbejder dagligt med ressourcesvage unge og ved, hvor stor en forskel den rette støtte kan gøre. Samtalen tog derefter en drejning mod byudvikling. Med den nye stadsarkitekt og mange byggerier i gang, blev der udtrykt både nysgerrighed og stolthed. Flere deltagere glædede sig over, hvordan Horsens er gået fra at være kendt som "fængselsbyen" til i dag at være en kulturby – ikke mindst takket være de mange frivillige i kommunen. Miljø og affald var også et varmt emne. En deltager fortalte, hvordan hun havde kontaktet Vej og Park for at få klarhed over affaldsindsamling: "Når græsset bliver slået, ryger plastik og andet affald direkte i jorden som mikroplast – det bekymrer mig." Alt i alt blev det en aften med ægte engagement og meningsfuld dialog. Flere deltagere har efterfølgende givet udtryk for, hvor værdifuldt det var at møde politikere fra sit lokalområde og få mulighed for at drøfte de emner, der fylder i hverdagen.
Højballe Skov - et af Danmarks største skovrejsningsprojekter i nyere tid er på vej i Horsens Kommune. Med et ambitiøst samarbejde mellem Naturstyrelsen, Horsens Kommune og Samn Forsyning er første etape af Højballe Skov nu i planlægningsfasen – og visionerne er store. Skovrejsningen vil bidrage til kommunes ambitiøse klimamålsætning om at være CO2-neutral allerede i 2030. Danmarks største skovetape i ti år Planerne for første etape omfatter plantning af hele 200 hektar skov – den største enkeltetablering i mere end ti år hos Naturstyrelsen. Hvis alle relevante arealer kan erhverves, kan skoven på sigt dække op mod 400 hektar - omkring 560 fodboldbaner. Træerne forventes at komme i jorden i foråret 2026, men allerede nu er arbejdet i fuld gang. Siden 2021 er der handlet og byttet jord med lodsejere, og miljøvurderinger og høringer har banet vejen for samarbejdsaftalen, der blev underskrevet i juni 2023. En skov med mange formål Formålet med projektet er klart: Højballe Skov skal sikre rent drikkevand til kommende generationer, fjerne CO₂ og skabe et varieret, tilgængeligt og bynært naturområde. Skoven etableres omkring Højballegård Vandværk, som leverer to tredjedele af Samn Forsynings drikkevand, og vil derfor fungere som et effektivt værn om grundvandsresurserne. Men projektet handler om mere end vandbeskyttelse. Med en placering tæt på Gedved, Egebjerg og omkring en kilometer nord for den nye bydel Nørrestrand i Horsens får kommunen et grønt åndehul for de op mod 15.000 mennesker i området. Her bliver der både plads til friluftsliv, naturoplevelser og biodiversitet.
Allerede i dag oplever vi problemer med oversvømmelse i Horsens, men horsensianerne står i fremtiden til en gigantisk regning i milliardklassen til reparationer efter stormfloder. I takt med, at klimakrisen tager til, stiger risikoen for stormfloder. I Horsens kan borgerne stå med ødelæggelser til omkring 6,7 milliarder kroner. Det skriver DR på baggrund af en ny rapport fra Danmarks Tekniske Universitet og Kommunernes Landsforening. "Det er altafgørende, at vi får sikret Horsensianerne mod ødelæggelserne" DR skriver også, at næsten 5.000 horsensianere risikerer at få oversvømmet deres ejendom, hvis byen ikke sikres. Det kan vi ikke sidde overhørig, og derfor vil vi Socialdemokrater i forbindelse med Ringvej Syd bygge dæmninger, som skal beskytte Horsens by mod stormflod og oversvømmelse. Dæmningerne skal dække Dagnæs Bæk og Bygholm Å udløbene til Horsens Fjord. Det er altafgørende, at vi får sikret Horsensianerne mod ødelæggelserne. Derfor stemmer vi for anlæg af omfartsvej og dæmninger i juni, når sagen behandles i byrådet.
I dag inviterede Socialdemokratiet i Horsens Peter Sørensen, borgemester i Horsens (S), Thomas Monberg, folketingsmedlem fra Horsens (S) og justitsminister Peter Hummelgaard til en vigtig samtale med om indsatser for at forhindre vold mod børn.Peter Hummelgaard har selv oplevet vold i hjemmet og har skrevet bogen "Der er noget vi skal tale om" om sine oplevelser og sine ideer til hvad samfundet kan gøre for at forhindre vold mod børn.Vi tager samtalen om vold mod børn, fordi den aldrig må forstumme. Fordi vi skal hjælpe børn der mishandles. Fordi de her børn skal føle sig set. Og fordi vi skal bryde tabuet om vold i hjemmet.
Der er fuldt kandidathold, når Socialdemokratiet i Horsens går til Kommunalvalg 2025.
Socialdemokratiet i Horsens har netop valgt Michael Maaløe som foreningens kandidat til Region Midtjylland i november 2025.
Lige nu er tilladelse til Kørup Enge-vejen sendt i offentlig høring. Vejen skal forbinde Lund og erhvervsområdet Vega med motorvejstilslutningen til E45 ved Horsens C. Den nye omfartsvej fjerner 40 % af trafikken på strækningen mellem de to rundkørsler på Silkeborgvej og Ny Silkeborgvej. Vejen anlægges så der værnes om dyr, natur og vandløb i området.
500.000 tak til NGRI, som netop har givet en stor donation for et bedre havmiljø i vores smukke fjord.Stenene i fjorden er igennem 1900-tallet blevet fisket op og brugt til forskellige formål – desværre på bekostning af livet i havet. Pengene skal gå til at udlægge flere sten, så vi kan skabe nye levesteder for både muslinger og forskellige tangarter.
Statsminister Mette Frederiksen besøgte i dag borgmester Peter Sørensen og Horsens Kommune i dag. Ud over den alvorlige sikkerhedspolitiske situationen i Europa fik de også drøftet blandt andet uddannelse, sundhed og ældre."Det er dejligt, at vi har en statsminister, der prioriterer at komme ud i kommunerne – også i en tid, hvor der er store nationale og internationale dagsordener, der kræver opmærksomhed" udtaler borgmester Peter Sørensen.I den seneste kommuneaftale blev der givet et markant løft til de store velfærdsområder. Peter gav et tydeligt signal om, at det er vigtigt at Regeringen fortsætter den kurs, så vi også i fremtiden kan tilbyde ordentlig og nærværende velfærd ude i kommunerne.
Stor tak til Fjordfonden, som er en nyoprettet fond, støtter Horsens Kommunes arbejde med at skabe en renere Horsens Fjord fyldt med liv. Donationen er på intet mindre end 1.630.000 kroner. Det er den hidtil største donation, der er givet til Ren Horsens Fjord-fonden.