Nyheder
Sammen om folkeskolen
En del børn kæmper lige nu i vores folkeskoler. De føler sig forkerte, fordi de ikke passer ind i den “gennemsnitselev”, som systemet ofte synes at være bygget op omkring.
Det kan være børn med særlige behov, diagnoser, sociale udfordringer – eller børn, der bare lærer på en anden måde end flertallet.
Lærerne gør deres bedste, men de løber stærkt, og nogle steder er klasserne meget fyldte. Nogle steder er der ikke tid til at se børnene, og nogle får derfor ikke den støtte og opmærksomhed, de har brug for.
Det kan betyde, at de gradvist mister modet, selvtilliden – og i værste fald lysten til at lære.
Det er ikke rimeligt. Hverken over for børnene, lærerne eller forældrene.
Vi har brug for en folkeskole, hvor der igen er plads til forskellighed. Hvor der er tid, støtte og nærvær. For ingen børn skal miste troen på sig selv i skolen.
Jeg skriver dette både som mor og som byrådskandidat. For jeg har selv stået dér – med et barn, der mistrivedes i folkeskolen. Et barn, der gerne ville lære, men som kæmpede for at finde sin plads i et system, hvor der ofte mangler tid, støtte og overskud.
Det gør ondt at se sit barn miste troen på sig selv. Og det gør ondt at vide, at det ikke handler om manglende vilje – hverken hos barnet, læreren eller forældrene – men om et system, der ganske enkelt er presset til bristepunktet.
Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg gerne vil være med til at ændre det.
Vi behøver ikke opfinde skolen på ny – men vi skal give folkeskolen ro og ressourcer til igen at kunne rumme alle børn.
Det betyder flere lærere, flere støttepersoner og mere specialpædagogisk viden ude i klasserne.
Folkeskolen skal være et sted, hvor børn trives, vokser og tror på sig selv – ikke et sted, hvor de mister modet.
Det skylder vi vores børn.
For bag hver statistik gemmer der sig et barn, der måske går hjem fra skole med ondt i maven. Og sådan skal det ikke være.
En hånd om de pårørende
En VIVE-undersøgelse har netop vist, at hver 10. pårørende bruger 10 timer ugentligt på opgaver som pårørende. Alt fra praktiske opgaver, dialog med kommunen/plejepersonale og tilstedeværelse, når derer behov for det.Halvdelen af os danskere er pårørende og løfter vigtige opgaver for vores kære. Men det har en pris. For mange går det ud over både helbred, trivsel og ens sociale netværk og arbejdsliv.Som byrådsmedlem, bliver jeg jævnligt kontaktet af fortvivlede pårørende. Særligt pårørende til sygdomsramte børn er hårdt ramte.Den rolle er sværere at tage en pause fra, når der er en barn/forældre relation, hvor man deler en hverdag.For nogle ender det i en stresssygemelding, da mange samtidig oplever at være belastet af kampe med ”systemet” for at få bevilliget den hjælp, de er berettiget til. Der er sågar udviklet et begreb, der hedder ”system stress”. Det har store omkostninger for den enkelte, der ofte må bruge feriedage og selvbetalte fridage for at kunne varetage opgaven. I Horsens Kommune gør vi allerede meget for de pårørende, og vi har pårørende konsulenter til at støtte op. Men den store opgave fortjener mere anerkendelse og prioritering.Vi skal øge støtten til de pårørende, så de kan være i rollen. Det kan jo strække sig over mange år.Kommunikationen - mellem vores dygtige medarbejdere i kommunen og de pårørende, skal blive endnu mere enkel, direkte og let tilgængelig – uden for mange personaleskift. Og så vi skal vi både øge og synliggøre de støttemuligheder, som vi allerede har. Det vil være et af mine fokuspunkter i den næste periode, hvis jeg bliver genvalgt.
En hyldest til ældreplejen
Alle mine kollegaer i ældreplejen fortjener et stort og oprigtigt skulderklap.
Hvis man tror, at arbejdet i ældreplejen er en stille hyggetjans med snak og kaffe, så tager man fejl.
Vores arbejde handler om at hjælpe mennesker med det, de ikke længere selv kan klare – med respekt, værdighed og faglighed. Det er alt fra praktiske opgaver som tøjvask og rengøring til den helt nære personlige pleje. Vi skal sikre kvalitet, tryghed og sikkerhed – og det er et stort ansvar.
Hverdagen er travl. Ofte mere travl, end den burde være.
Vi løber stærkt, og alligevel finder vi tid til at give et smil, et varmt ord og et øjebliks nærvær.
Selv når vi er trætte, og skuldrene er tunge, møder vi borgerne med omsorg og respekt.
Vi gør en forskel – hver eneste dag.
Ikke bare for borgerne, men også for hinanden.
Når en kollega mangler en hånd, træder vi til. Når der mangler en på vagt, tager vi en ekstra tørn.
Det er jeres engagement, jeres hjerte og jeres faglighed, der får hverdagen til at hænge sammen – til gavn for vores ældre medborgere.
I Socialdemokratiet vil vi fortsat arbejde for, at netop den indsats bliver anerkendt og belønnet.
Ikke kun med ord, men også med flere kollegaer, så der bliver bedre tid til det, det hele handler om – vores borgere.
Og vi vil arbejde for, at lønnen som velfærdsmedarbejder og kommunalt ansat bliver mere attraktiv, så endnu flere får lyst til at vælge faget og blive i det.
Til alle mine kollegaer i ældreplejen i Horsens Kommune – både jer jeg møder i hverdagen, på tværs af vagter, og jer jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med:
TAK.
Tak for jeres indsats, jeres varme og jeres faglige stolthed.
I gør faget unikt – og det kan og skal vi være stolte af.
Trivsel skal ikke være et mål - men en selvfølge
Et godt plejehjemsliv handler om andet end medicin, vask, minuttyranni og madvogne. Livet skal leves – også når man bor på plejehjem. Ensomhed og passivitet koster både livskvalitet og helbred.
Analyser peger igen og igen på, at meningsfulde fællesskaber, bevægelse, musik og nærvær mindsker medicinforbrug, styrker humør og reducerer indlæggelser. Det er klog velfærd.
Vi møder ofte beboere der blomstrer, når hverdagen får puls og indhold.Else på 87 der lyser op, når bussen kører til fjorden. Ib, der ikke siger meget – før besøgshunden lægger hovedet i hans hånd. Og den dag dagplejen kiggede forbi med sanglege var gangstativet pludselig parkeret i hjørnet.
Det er ikke ekstra hygge. Det er en del af kerneopgaven: trivsel.
Derfor vil vi have mere liv ind på plejehjemmene – og mere ud af plejehjemmene:
Flere udflugter: faste ugedage med korte, overskuelige ture – parken, fjorden, biblioteket eller is på havnen.
Besøgsdyr som fast ordning – ikke “når det lige kan lade sig gøre”.
Generationsaktiviteter: dagpleje, børnehaver, skoleklasser og foreninger i kalenderen hver uge.
Nabobesøg og “ven af huset”-netværk, hvor lokale kommer forbi til kort, kaffe eller kor.
Små, daglige “mikro-aktiviteter”: gå-rundtur, fælles avis, bordtennis på rullebord eller højbede i gården.
Kommunen skal frigøre tid fra skemaer og stopure, den skal ikke kun se på opgaven som skal udføres, men den skal se mennesket.
Vi skal prioritere økonomiske midler, så medarbejderne kan få lov at bruge deres faglighed, og møde det hele menneske.
Kommunen skal have faste samarbejdsaftaler med dagpleje, børnehaver, skoler og foreninger – og pulje til transport, entre og is. Det betaler sig, menneskeligt og økonomisk.
Vi vil sætte to konkrete mål:
To udflugter pr. beboer pr. måned.
Ét generationsmøde om ugen pr. plejehjem. Besøgsdyr hver 14. dag.
Mål der kan måles – og mærkes.
Vi kan godt bygge flere kvadratmeter. Men det der gør et hjem levende, er mennesker, relationer og små øjeblikke af glæde.
Trivsel skal ikke være et mål - men en selvfølge. Det lover vi og Socialdemokratiet at kæmpe for.
Ombygning af gymnastiksal med mere
Renoveringen af Dagnæsskolen i Horsens er rykket markant frem, efter at kommunen har fået tildelt et statsligt lån.
Det åbner mulighed for, at der tilføjes yderligere syv millioner kroner til anlægs- og renoveringsprojekter på skoleområdet i 2026.
Anden fase af Dagnæsskolens helhedsplan kan derfor sættes i gang.
Projektet omfatter en ombygning af den eksisterende gymnastiksal og omklædningsfaciliteter. Samtidig laves der nye musiklokaler og etableres mindre rum og miljøer til gruppearbejde og andre læringsaktiviteter.
Med den nye bevilling bliver Dagnæsskolen en af de næste i rækken til modernisering.
De kommende faglokaler skal være fleksible og kunne bruges både til undervisning og fritidsaktiviteter.
Byggeriet forventes at begynde i 2026 og stå færdigt i 2027.
Trivsel, udvikling og fællesskab
En tryg start på livet er det bedste fundament, vi kan give vores børn. Selvom forældrene er de vigtigste i et barns liv, spiller vores dagtilbud og skoler en helt afgørende rolle i at sikre trivsel, udvikling og et stærkt fællesskab. Derfor er vi nødt til at sikre, at når pengene skal prioriteres, så prioriterer vi vores børn.
Mere personale omkring vores børn
De seneste år har vi set forbedrede normeringer, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Men vi må og skal fortsætte den udvikling.
Vi ønsker at prioritere yderligere 50 millioner kroner til bedre normeringer og flere voksne i vores dagpleje, vuggestuer og børnehaver.
Flere hænder betyder nemlig ikke kun flere voksne; det giver også medarbejderne bedre rum til at bruge deres faglighed, hvilket i sidste ende sikrer en højere kvalitet i hverdagen.
Mere plads, bedre indeklima og nye legepladser
Vi stopper ikke ved at fokusere på antallet af voksne. Børns omgivelser har også stor betydning for deres trivsel og læring.
En institution med dårligt indeklima, trange lokaler og nedslidte legepladser kan ikke give den samme trygge og udviklende ramme, som en velholdt og inspirerende institution kan.
Derfor skal vi målrettet investere i de fysiske rammer. Vi ønsker at prioritere hele 300 millioner kroner til bedre rammer i dagtilbuddene. Det skal bruges til mere plads i institutionerne og tiltrængt renovering af de ældre institutioner.
Vi betragter de foreslåede midler til mere personale og opdaterede fysiske rammer som en langsigtet investering i vores børns og kommunes fremtid.
Vi skylder vores børn den bedste start – og det sikrer vi kun ved at prioritere tryghed, trivsel og kvalitet hele vejen rundt.
Næste arrangementer
3. december 2025
For medlemmer