
Endnu en stor donation til Ren Horsens Fjord-fonden
500.000 tak til NGRI, som netop har givet en stor donation for et bedre havmiljø i vores smukke fjord.
Stenene i fjorden er igennem 1900-tallet blevet fisket op og brugt til forskellige formål – desværre på bekostning af livet i havet.
Pengene skal gå til at udlægge flere sten, så vi kan skabe nye levesteder for både muslinger og forskellige tangarter.
Hvad er Ren Horsens Fjord-fonden?
Ren Horsens Fjord-fonden er en særskilt kommunal konto, som alle kan indbetale et valgfrit beløb til.
Horsens Kommune bidrager fra 2024 årligt med 500.000 kr. i indtil videre tre år. Hvert år afrapporteres, hvor mange penge der er kommet ind via fonden, og hvad de er blevet brugt til.
Pengene, som kommunen samler ind, skal gøre nytte, og bliver derfor brugt på at søsætte og støtte initiativer, der gør Horsens Fjord godt.